Har positiv effekt på blodomløbet og iltoptagelsen i huden. Positiv effekt ved forebyggelse af tryksår og hævede ben. Har også vist sig at have en beroligende effekt på mennesker med demens og smerter.
Systemet bliver aktiveret automatisk når man sætter sig i stolen, men man kan, hvis man ønsker det, deaktivere det ved hjælp af stolens betjeningsboks.
FIT-MOTION består af to bevægelsesmoduler:
TRYKAFLASTNING: Dette bevægelsesmodul bliver automatisk sat i gang når man sidder med benene på gulvet (benstøtten er kørt ned). Hvert minut tiltes stolen 2x2 grader bagover og derefter 2x2 grader tilbage igen til udgangspositionen. Dette gentager sig kontinuerligt.
SLOW MOTION GYNGEFUNKTION: Dette bevægelses modul bliver automatisk aktiveret når benstøtten er kørt op. Stolen varsler da hvert 15. minut med et vibrationssignal at bevægelsen sættes i gang. Man kan da vælge at bruge stolens oprejsningsfunktion og rejse sig selv op. Sker dette ikke, sætter stolens tilt funktion i gang med en langsom gyngebevægelse, med 30% af normal hastighed på motorerne. Stolens rygvinkel forbliver uændret. Slow-motion bevægelsen kan man selv sætte i gang eller deaktivere med betjeningsboksen.