|
MC Jazzy elkørestole til voksne og børn
MC Jazzy – elkørestolen til det individuelle behov…
MC Jazzy er en centerdrevet elkørestol med seks hjul, hvoraf de 4 altid har kontakt til underlaget. Den ideelle vægtfordeling med tyngdepunktet lige over drivhjulene kombineret med det patenterede centerdrev giver MC Jazzy unikke køreegenskaber såvel ude som inde.
Centerdrevet udtrykker sig ved, at MC Jazzy har en meget mindre svingradius end stole med bag- eller forhjulsdrift. Centerdrevet gør det derfor muligt og lettere at komme rundt i snævre omgivelser f.eks. i køkkenet, gangen eller på badeværelset, på kontoret... dørtærskler er heller ikke nogen forhindring med en MC Jazzy. Udendørs opleves centerdriften som værende mere retningsstabilt, især når der køres på lidt skrående terræn.
MC Jazzy er udstyret med kraftfulde og støjsvage motorer, og den er logisk at køre. Der er lagt stor vægt på sikkerhed og komfort. Det lave tyngdepunkt bevirker, at MC Jazzy elkørestolene er stabile og sikre at køre. Ujævnheder i underlaget absorberes af både stolens affjedringssystem og de ergonomiske sæder.
MC Jazzy fås i tre grundmodeller:
Jazzy 1121 - inde-/udestol Jazzy 1170 II - ude-/indestol Jazzy 1103 - indestol
Stolene er modulopbygget og kan ved hjælp af vores store og omfattende tilbehørsprogram tilpasses helt efter indviduelle behov og ønsker - til såvel børn, unge og voksne.
|